Artikel om Kræftbehandling i Danmark

ER DET SYGE VÆSEN BLEVET RASK?

www.carolina-brucker.com

TIDLIGERE BRAGT I onlinemagasinet

altomsundhed.dk

Så sad man her igen, i endnu et venterum eller venteværelse (hvori består forskellen?) Og det var ikke
Godot, man ventede på. Man ventede på sit navneopråb, men ikke til banko. Man ventede på endnu en samtale
med en læge og sygeplejerske og skulle pilles og stikkesi. Og selv om man er en stor voksen mand, bliver man
pludselig meget lille, og lidt nervøs overfor dagensudfordringer, og måske har “man fået noget i øjet”, der
gør, at en tåre trænger sig på i øjenkrogen. Min indre lakridspibe havde i de seneste par uger fået én på
“Go’dagen”, og hvis man savede en meter af, ville man stadig have nok til et boldtræ! Man bladrede i en gratis
avis, hvor der på den ene side er en reklame fra Dyne-Larsen og på den anden side en artikel om Raket-Madsen
og en ubådstur.

Det hele startede for mange måneder siden med ændret afføringsmønster og en følelse af, at det stod
uheldigt til i kroppens “hemmelige rum”, ledsaget af delvise og lejlighedsvise uforklarlige smerter, man ikke
lige kunne finde en kasket til. Så gik man til lægen. Vist nok på konens opfordring. Og vist nok fordi hun bestilte tid. Og lægen kiggede på én og trykkede på maven, og han kunne ikke lige finde noget, men er alligevel yderst resolut og vil have mig i byen efter en lang række blodprøver (Den store pakke). Og en henvisning ryger på dagen ud i
cyberspace til en tarmundersøgelse hos en speciallæge….

Læs hele artiklen på https://altomsundhed.dk

 

Leave a Reply