
Filmen Loving Vincent er blot en lille mursten i ARKENs store Vincent Van Gogh udstilling, hvor vi præsenteres for 39 værker, fra den produktive kunstners side. Vincent van Gogh kunne andet end at hugge sit øre af og var faktisk kun produktiv de sidste 10 år af sit liv. Her nåede han da også at producere over 900 malerier og endnu flere tegninger. Havde det ikke været for hans kærlige bror Theo van Gogh, var staklen sultet ihjel. Vincent solgte blot ét maleri, mens han levede.
Theo og Vincent voksede op i et calvinistisk hjem, hvor faderen var præst. Det calvinistiske livssyn kom til at præge Vincent positivt. Med den brede pensel går denne protestantiske retning på, at ville tilbage til Bibelen, og at gudsforholdet ikke skal se sig henvist til mægtige befæstede katedraler, men finder sted lige foran øjnene på én i naturen og i hverdagslivet. En nutidig fordanskning af tankegangen kunne være: Leve med Gud i hverdagen – ikke blot om søndagen i kampestenskirken.
I 1877 bliver Vincent optaget på Teologistudiet i Amsterdam, men det latinske vil ikke, som han vil, og derfor færdiggør han i stedet året efter et missionskursus, og begynder som en asketisk prædikant i kulmineområderne i Belgien, hvor han med ildhu imiterer Jesus-figuren som sit forbillede og det eneste, han ejer, er sin Bibel, som han trøster og opmuntrer minearbejderne med, selv nede i de farlige miners dunkle korridorer. Den protestantiske kirke finder hans asketiske engagement stødende og forlænger ikke Vincents prædikant kontrakt. Måske har Vincent i virkeligheden været offer for brødnid over sin succes med at kunne tale Guds ord og evangelieforkynde uden for prædikestolen i de trygge stearinlys oplyste kirker, og Vincent fortsætter også for en tid som prædikant på egen hånd.
I 1880 glider missionsgerningen i baggrunden og Vincent begynder at brænde for kunsten. Her genaktiveres hans tegnelidenskab fra barndommen og efterfølgende begynder han for første gang at fifle med tuber med oliemaling og hørlærreder. Broderen Theo, der arbejder i kunsthandlerbranchen beslutter sig for at understøtte Vincent økonomisk. Man ved, at Vincent van Gogh var alvorligt psykisk syg – hvilket samtidig kan fordre stor inspiration – i slutningen af sit liv, og derfor synes det ikke som en meget urealistisk tanke, at broderen Theo har fornemmet Vincents skrøbelighed, og derfor efter bedste evne af den grund har villet give sin 5 år ældre storebror arbejdsro og sjælefred til sin nye passion, kunsten.
Vincent Van Gogh maler ofte hårdtarbejdende bønder med referencer til Jesu lignelser om sædemanden og marken, gudsforholdet og taknemmeligheden for overlevelsen. Andre motiver har fokus på så simple ting som græsstrå. Andre gange ser vi solen, hvedemarker, olivenlunde, fyrretræer og klippeformationer i motiverne, som igen er ment som en pris af det guddommelige…..
Læs hele anmeldelsen på kulturinformation.org
Tjek Tidsskriftet KULTURINFORMATION ud her